Julestemning 2024
Broderloge nr. 22 Niels Juel, Køge - havde, torsdag den 12. december, traditionen tro Julestemning for brødre, ledsagere og logens enker.
Julestemningen startede i logesalen med Luciaoptog, oplæsning af juleevangeliet, samt et par af julens smukke sange.
Broder overmester Kim Panton holdt en flot og personlig tale og sluttede af med at ønske alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår...
Ved det selskabelige samvær kunne Arrangementsudvalget byde på lækker flæskesteg og Ris á la mande, hvor der selvfølgeligt var mandelgave til alle borde.
Underholdningen blev leveret af Kåre Norge, der med sit smukke guitarspil, fik alle helt ned i tempo.
En flot afslutning på en hektisk efterårstermin...
Med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til alle.

